Breathwork – en rejse med åndedrættet
Pranayama danner grundlag for denne workshop, som er blandt andet inspireret af Wim Hof-metoden. Du guides gennem kontrollerede åndedrætsøvelser, der inviterer dig på en dyb, indre rejse – en rejse gennem kroppen, sindet og bevidstheden, hvor åndedrættet bliver din guide.
Efter vejrtrækningssessionerne bydes du ind i kontrasten mellem varmt og koldt, hvor vi i fællesskab udfordrer frygten og går ned i isbadet (valgfrit). Seancen rundes af i saunaen med 3 runder skræddersyet til temaet, der binder oplevelsen sammen og giver plads til integration og ro.
Hvad du kan forvente:
Guidede åndedrætsøvelser baseret på pranayama og Wim Hof-principper.
En sanselig rejse ind i dit indre, hvor kroppen, sindet og åndedrættet arbejder sammen i dyb harmoni.
Et trygt rum til at udforske egne grænser, slippe spændinger og opleve energien strømme frit.
Afslutning med refleksion, grounding og tema-baseret saunaoplevelse.
Workshoppen er velegnet til:
Dig, der ønsker at opleve en helt ny måde at arbejde med dit åndedræt på, udfordre dig selv og opdage, hvad kroppen og sindet kan åbne op for gennem vejrtrækning, kontrast og nærvær.
Praktisk information – Breathwork Workshop
For at få den bedste oplevelse, bedes du:
Komme til tiden (og gerne før) – af hensyn til dig selv og de øvrige deltagere.
Slukke mobiltelefonen helt ved ankomst, så vi bevarer et roligt og uforstyrret rum.
Gå på toilettet inden sessionen, så du kan deltage uden afbrydelser.
Medbring til vejrtrækning:
Drikkedunk (plast eller jern – af hensyn til saunaen)
Tæppe
Evt. lille hovedpude
Medbring til sauna og isbad:
3 håndklæder:
Til at sidde på i saunaen (dækker ryg, numse og fødder)
Til at tørre sig af efter isbad/sauna og tage med rundt
Lille håndklæde til evt. at tørre sved af i saunaen
Badetøj
Drikkedunk fra tidligere.
Evt. badekåbe
Evt. klipklapper
Bemærk:
Selvom temaet for dagen er lagt, er der altid plads til afvigelser under workshoppen. Vi tager højde for gruppedynamikken, og du kan derfor ikke forvente det samme resultat hver gang.
OBS: Minimum 8 deltagere, ved mindre vil datoen blive aflyst/flyttet og pengene vil blive refunderet.
Tilmelding er bindende, men ikke personlig– din plads kan overdrages til en anden, hvis du bliver forhindret.
