Klangmeditation – en sanselig rejse mod ro og indre balance
En lydrejse i form af klangmeditation er ikke bare afslapning – det er en indre rejse, hvor lydens vibrationer møder kroppen og sindet lige dér, hvor du er. De bløde toner fra klangskåle syngeskåle af jern og krystal, bevæger sig som bølger gennem rummet og din krop, og skaber en dyb følelse af velvære og nærvær.
Under lydrejsen/meditationen kan du opleve, at visse lyde føles som balsam for nervesystemet – de får dig til at give slip, lande og åbne hjertet. Andre lyde kan vække noget i dig: følelser, tanker eller fysiske fornemmelser, som inviterer til at blive set og mødt. Lydrejsen giver plads til det hele – både roen og det, der rører sig under overfladen.
Du ligger trygt og blødt, mens lydene arbejder i dig. De hjælper kroppen med at give slip på spændinger og bringer sindet til stilhed. Det er en meditativ oplevelse, hvor du bliver inviteret til at mærke dig selv på en ny måde – uden krav, kun med nærvær.
Lydrejser passer til alle, uanset erfaring. Den støtter din evne til at finde hjem i dig selv – med større klarhed, ro og jordforbindelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Lydrejsen inviterer dig med på en sanselig og indre rejse, hvor du guides blidt gennem flere lag af ro og nærvær:
Vi begynder med en stille stund, hvor du sætter din egen intention for praksissen – en indre retning eller følelse, du ønsker at invitere ind.
Herefter bringer vi opmærksomheden til åndedrættet, og lader det være en bro mellem krop og sind.
Du bliver guidet gennem en kropsscanning (Yoga Nidra), hvor hele kroppen afspændes og nervesystemet falder til ro.
Til sidst kommer meditationen, hvor de vibrerende toner fra skåle og tromme inviterer dig dybere ind i stilhed, fordybelse og indre balance.
Efter meditationen er der mulighed for at nyde dagens æteriske olie, og lade duften understøtte den ro, du har skabt i dig selv.
Der vil også være plads til refleksion – enten i stilhed, alene eller i fællesskab med de andre deltagere.
Hvis vi vælger at afslutte i stilhed, vil det blive nævnt inden meditationens start, så du ved, hvad du kan forvente.
Velkommen til klangmeditation – vi glæder os til at se dig og dele denne stund med dig i ro og nærvær.
For at få den bedst mulige oplevelse, anbefaler vi:
Kom gerne 10 minutter før, så du kan lande roligt og finde din plads.
Af respekt for de øvrige deltagere bedes du komme til tiden, så meditationen kan starte og forløbe uforstyrret.
Komfortpakke er inkluderet. Pakken inkluderer opredt yogamåtte, uldmåtte, tæppe, yogapølle og øjenpude, klar til dig.
Tag gerne din egen pude med.
Sluk venligst mobiltelefonen helt ved ankomst, så vi bevarer et roligt og uforstyrret rum.
Gå gerne på toilettet inden, så du ikke bliver afbrudt midt i meditationen.
Tilmelding er bindende, men ikke personlig– din plads kan overdrages til en anden, hvis du bliver forhindret.
Der ydes ingen refundering ved afbud eller udeblivelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
